|
|
|
Hovedpine
Hovedpine er ikke i sig selv en sygdom, men et
symptom på at der er noget galt f.eks. overbelastning af
kroppen muskler og led i nakken. Der findes mange
forskellige typer af hovedpine. Samme patient kan
sagtens have mere end én type af hovedpine. Nedenfor er
beskrevet de tre hyppigste former for hovedpine.
Spændingshovedpine
Er lokaliseret over begge
øjne eller i tindingerne og er af mild trykkende
karakter. Årsagen til hovedpinen er ofte
muskelspændinger, som kan opstå ved f.eks. dårlige
arbejdsstillinger eller stress. Kiropraktisk
behandling har god effekt.
Cervicogen hovedpine
Er ofte lokaliseret til baghovedet men kan også
trække fra nakken frem mod det ene eller begge øjne.
Hovedpinen skyldes dårlig bevægelse/stivhed i nakkens
led. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Migræne
Er ofte lokaliseret i den ene halvdel af
hovedet/ansigtet. Smerten er af voldsom og pulserende
karakter, og daglige aktiviteter hæmmes. Hovedpinen kan
være ledsaget af kvalme, flimren for øjnene samt øget
følsomhed over for lys og høje lyde. Man kender ikke
årsagen til migræne, men man ved at blodkarrene i
hjernen udvider sig under et anfald for dernæst at
trække sig sammen igen. Det er formentlig disse
ændringer i karrenes diameter, der medfører smerten. En
del patienter har gavn af det medicinske præparat
Imigran, som påvirker karrenes kontraktilitet. I de
tilfælde hvor patienten har flere typer af hovedpine,
kan frekvensen af migræneanfald reduceres ved behandling
af de øvrige hovedpiner.
 |
Ønsker du at få stillet en diagnose
- så kontakt mig på telefon 66 13 12 12
- eller benyt min
kontaktformular
|
|