Tidens Kiropraktor Odense

 

 

 
 

Bækkensmerter

Bækkenløsning

Bækkenløsning opstår under graviditet, når hormonbalancen ændrer sig, hvilket har en blødgørende effekt på specielt ledbåndene i bækkenet. En kombination af denne blødgøring af ledbåndene, vægtøgning pga. graviditeten samt ændret kropsholdning kan medføre smerte over lænden, omkring bækkenet og fortil ved skambenet og lysken. Smerterne er ofte værst, når man går eller står, ligesom det kan være smertefuldt at vende sig i sengen. Når forholdene tillader det, indgår træningsøvelser som en vigtig del af behandlingen, idet en øget muskelkraft kan være med til at stabilisere bækkenet. Ligeledes findes der forskellige bækkenbælter, der kan give en passiv støtte omkring bækkenet og dermed aflaste symptomerne. Kiropraktisk behandling har god effekt. 

Sacroiliacaleds-syndrom

Bækkenløsning er ofte en overdiagnosticeret lidelse, da smerter i bækkenet under graviditet også kan skyldes nedsat bevægelse i bækkenleddene, Sacroiliacaleds-syndrom. Smerterne stammer fra leddene mellem korsbenet og hoftebenet (de to smilehuller i overgangen mellem ryg og balle) og skyldes nedsat bevægelse i leddet. Symptomerne er ofte lokale men kan stråle ned i ballen eller benet. De provokeres ofte ved gang, stående stilling, stillingsskift eller ved at sidde med benene over kors. Kiropraktik har god effekt.
 

 

Ønsker du at få stillet en diagnose

- så kontakt mig på telefon 66 13 12 12
- eller benyt min kontaktformular