Johnson Instituttet - Tidens Kiropraktor
 
 

 

 

Kiropraktisk behandling af børn

Som kiropraktor har jeg i de seneste år haft et stort fokus på udredning og behandling af spædbørn, småbørn og gravide. Jeg har deltaget i adskillige efteruddannelsesforløb og ser dagligt børn i klinikken. Den manuelle behandling af spædbørn er skånsom og uden bivirkninger og adskiller sig fra de teknikker, der bruges på voksne patienter. Med udgangspunkt i nærvær og tålmodighed bliver behandlingen ofte udført gennem leg med barnet.

Opmærksomhed på irritationstilstande i børns rygsøjle

Det er vigtigt at både forældre og sundhedsplejerske er opmærksomme på de symptomer, der kan relateres til irritationstilstande i barnets rygsøjle. Via kiropraktisk behandling kan barnets gener ofte afhjælpes over en forholdsvis kort periode.

Typiske symptomer for børn ved dysfunktion i nakkens muskler og led:

  • Græder meget, mere end 3 timer dagligt.
  • Er utrøstelig.
  • Forstyrret søvn.
  • Spiseproblemer .
  • Asymmetri i barnets bevægemønster. 
  • Motorisk urolig.
  • C-formet skævhed gennem kroppen.